Unavngivet kap. 1

Året 2023
Hun så ikke ud af noget særligt, hun var på mange måder ret utiltrækkende. Men på afstand kunne man ikke se hendes skavanker og de buttede kinder. "Fint, hende snupper jeg", sagde han til ekspedienten. "Hun er dyr," sagde han. "Det er fint, jeg er overbetalt. Jeg kommer tilbage i næste uge, hvis hun ikke er tilfredsstillende." "Udemærket!" sagde ekspedienten. "Der er flere hvor de kommer fra, den nye sending kommer på fredag. Stik hovedet ind."
Lin Mai var hendes navn, hun var fra det sydlige Thailand, ikke just hans type, men så længe de kunne kravle og gå... Som han plejede at sige. Det var ikke fordi han om sådan nød at prismærke andre mennesker, men som forbruger måtte man jo gøre sit for at opretholde en stabil nationaløkonomi. Det føltes, om ikke andet, nemmere at skyde skylden på andre.
Det var gået så forbandet stærkt siden regeringen havde ophævet forbuddet af menneskehandel.
Der var virkelig kommet igang i økonomien, og de prostituerede stod ikke længere på gaden og hang. Det var som at det ikke var helt så slemt. Sådan som det foregik nu. Der var en generel konsensus blandt befolkningen. Vi vænner os til ting, indordner os og siger til hinanden, at det hele nok skal gå.