Dans for fanden

Der var et stormvejr på vej. I mere end en forstand.

- ”Lad nu vær' med at spille fandango Anders! Jeg mener det sgu seriøst.” Anders kunne mærke, at Mette var ved at gå ud af sit gode skind. Hun havde foreslået at de skulle starte til tango. Siden da havde han været et stort flabet smil.

Da hun ikke fik noget svar, tog hun sin frakke og løb ud ad døren.

Anders var ikke klar over, at det betød så meget for hende. I begyndelsen troede han, at det blot var en joke. "Come on Mette, har tango måske nogensinde gavnet et forhold, andet end at tilføje lidt sydlandsk temperament under dynerne?", havde han spurgt hende, velvidende at hans frækhed nok havde været lige på grænsen.

Da han greb fat i paraplyen strejfede tanken ham, at der måske lå andre ting bag. Han genkaldte sig situationen fra dagen forinden og huskede tydeligt, hvordan han sejrende havde fået det sidste ord.

- "Men Anders, det er der mange par der gør, det er også godt at få lidt motion og møde andre mennesker. De eneste mennesker vi ser for tiden er nyhedsoplæsere og postmænd".

- "Du har sikker ret, men jeg har altså ikke tænkt mig at hælde olivenolie i håret, købe laksko til overpris og lege Don Juan to gange om ugen, for at tabe et kilo og finde endnu et røvsygt par vi kan dobbeltdate med. No way."

Nej, tænkte han. Sådan var Mette ikke. Hun ville ikke løbe ud i silende regnvejr uden paraply, fordi hun havde fået et nej til tango. Det var først nu det rigtigt var gået op for ham. Det handlede om andet dans.

Da han kom ned på gaden, så han hende vente på grønt ved lyskrydset. Det piskede ned.
"Mette!" råbte han efter hende. Enten hørte hun det ikke på grund af regnens trommen, eller også valgte hun helt bevidst at overhøre ham.

Han løb op på siden af hende og holdt paraplyen over hendes drivvåde, dryppende hår. Der gik et par minutter, hvor de hverken kiggede på hinanden eller udvekslede så meget som et suk.

”Har du nogensinde danset i regnvejr?”, spurgte Anders pludseligt med en påtaget argentinsk accent og et smil på læben, hvorefter han smed paraplyen og tog fat i hendes hånd.