Måske er det hele bare en utopi

Måske mødes vi en dag
Måske har vi set hinanden før i butikskøen i Føtex eller i en park på en sommerdag
Måske siger jeg hej, mens jeg lader som om jeg har travlt
Måske mødes vi igen, hvor jeg spørger jeg dig om noget (måske er det rimelig ligegyldigt og intetsigende, måske er det akavet)
Måske giver jeg dig mit telefonnummer på en serviet (måske giver du mig dit, måske lyder det lidt som en dårlig blockbuster)
Måske skriver vi flirtende sms'er frem og tilbage i dagevis med x'er og o'er og ord svøbt i honning
Måske går vi på date, drikker rødvin og fletter fingre
Måske tager jeg med dig hjem
Måske giver du mig et blowjob, måske går vi hele vejen
Måske siger jeg tak
Måske ligger vi i ske resten af natten indtil jeg om morgenen tager mit tøj og går
Måske skriver jeg en seddel, 'tak for sidst, lad os gøre det igen' eller bare 'tak for sidst'
Måske ses vi igen
Måske bliver jeg hjemme og dyrker mit ego