Barcelona

At gå ned ad strandpromenaden med øjne flakkende og letpåklædte piger dansende, at sidde på altanen og se skrald blive samlet ved siden af ludere der bliver samlet mens de samler sig selv omkring den næste ensomme, vraltende fyr, der står og går med desperate blikke, der søger ungt kød, men får det fordærvede, der går op i den nærmeste opgang med stiv pik og et saligt smil. At se bølgende arkitektur side om side med fastfoodkæder og tøjforretninger, at se ældre mænd på bænke i parker med skakspil og cigarer, at snakke en mellemting mellem spansk og engelsk og at snakke fuldstændig forbi hinanden, men alligevel forstå. At sidde med en espresso, at tænde en cigaret, at kigge på mennesker der går forbi og at føle sig fremmed men tilpas, at tænde en ny cigaret, der går en tyk og en tynd, en med guitar og en uden, at sidde på altanen, at føle sig overlegen, at drikke sin kaffe, at være dansk, at løse en kryds og tværs mens verden stormer forbi nedenunder, men stadig er stormende ineffektiv, at nyde livet, mens damen sælger lightere, mens luderen står på hjørnet, mens de gamle kigger sig omkring, liderlige og fortabte, mañana, mañana.