Post-Roskilde poesi

Cykloner, siger du. Vi har mandefald
også i dag. I nødvendighedens tegn
eller motorvejen mod Holbæk og i alle retninger. Her er
en sabeltiger undfanget i en leg der trækker ud
og tænder, der indfrier forventninger i
mudrede konsistenser, mens knæklys kaster om sig
med giftig kærlighed, mens en dåse spiser
op fra en ubestemmelig masse: Åh, så
synd dog, for fanden. Jeg kaster om mig
med sæd eller ord fra en sang
der handler om sæd, op på hesten. Igen. Og næste dag
Waterproof. Medlidenhedsagtig eller opkast.
Bølgende kapaciteter driver min hjerne, andre har
opbrugt op til flere batterier eller fået pant for flasker
på nye tidspunkter. Det rør mig ikke
jeg danser til lyden af dine orgasmer og til
pulsen af et beat, der har sat sig fast. Rygter om
sorthvide abstinenser har floreret i flere
dage nu. Jeg lægger mig foran scenen, uskyldig
ustyrlig. Ubrugelig. Hold igen
i aften eller drik snaps til lyden af dansksproget musik
Vask hænder i sprit eller løb nøgen rundt om et
oversvømmet telt. Tag imod
flyvende cykler og politiske
flygtninge fra Chile, jeg. Jeg er glad
eller ligeglad