UG med kryds og slange






Jeg synes det er så fint, at boghandlerne/forlagene sparer mig for 250 siders kritisk tænkning. Nu kan jeg læse bogen stressfrit og når jeg lukker den kan jeg tænke, nøøj, VERYGOOD book indeed. Jeg tænker om det mon er et trin på en karakterskala, om det mon er starten på en ny lovgivning, hvor alle bøger skal markeres med en specifik bedømmelse. Surt at udkomme som NOTSONICE eller UNREADABLE bog. Måske er det kulminationen på en markedsstrategi, der er løbet løbsk, hvor læser ikke længere forventes at have et kritisk øje, men blot indpasser sig efter, hvilken værdi 'eksperterne' har vurderet bogen til. En skræmmende tanke, men alligevel en tanke, der måske ikke er helt så langt fra det marked / den virkelighed vi er på vej mod, hvor læseren har for travlt til egentlig at vurdere værket og derfor lader en mere og mere ureflekteret mediemasse bestemme, hvad der skal stå på hylden og samle støv. Nå, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med det her og måske er det bare forlaget der hedder VERYGOOD. Måske er det bare alt sammen VERYGOOD.