Digtstart fra nu (02:34) til mine øjne lukker sammen

Hvad er det
asfalten i hendes øjne
og den måde tv'et snurrer rundt
om fingrene, vanvid. Helst
forfra og så smid ting
på gulvet, kast affald ind i hækken
og se den forvandlingsproces på mindst
tredivetusinde dage som du kunne have brugt
på at jonglere med søer og hvad
fiskene der puster sig op og eksploderer
og du får slim på inderlåret
og hvor er nu
de huller
vi trækker vejret i.
Eller løsner dine hænder sig
fra tasturet, hvad er du
menneske. Kampklar
lyden af marcherende komplimenter
langs floder af flæsk, hvem er nu
ændret: hvem hvor ville vi være
visket ud som stenalderkridt
og tegninger af mænd
der løber eller
mænd der
holder hårdt fast
om rødderne på centrallyrik.
Kalder man det regnbueskyer
selvom ingen taler om hinanden
eller sætter ting i ringbind
hvad er egentlig
hvorforfor
hej læg dig blødt
hej læg dig her ved mig
se svampe
se scenografien er udmattet
se setup slut sent
se selv