Sigurd Hartkorn Plaetner: Folk med begge ben på jorden hænger på træerne

Ok, jeg er ikke helt sikker på, hvad det her er og hvordan jeg skal gribe det an eller hvad bogen er (beskrivelsen er lidt åndssvag, den prøver at fortælle at bogen er alt muligt og ingenting og at den er umulig at sætte i bås og det vil jeg heller ikke, jeg vil helst bare kunne lide den for det den er og ikke for at være alt eller ingenting eller bås-agtig) og om det her indlæg bliver anmeldelsesagtigt (jeg er heller ikke rigtig sikker på, at det er en bog der vil anmeldes - så kan man tænke lidt over det på en meta-agtig måde) eller om det mere bliver en slags reflekteren over, hvilken størrelse bogen er og vil være, alligevel kan der nok ikke undgå at kommer nogle plus og minus ting ind og jeg vil også gerne skrive sidetal, hvis jeg nævner citater, det bør man. Ellers ved jeg ikke helt, hvordan det her her indlæg skal forme sig og allerede nu er det kommet til handle mere om indlægget end om Sigurds bog, derfor bliver jeg nødt til at snakke om ting ved bogen jeg kan lide og ikke lide og skrive sidetal og trække min kritikerrøv ned over den, så den ikke ser solskin de næste par minutter. Måske skal jeg tage udgangspunkt i Sigurds egen struktur og opstille det som en liste, vekslende mellem ting jeg godt kan lide og ting jeg ikke så godt kan lide og skrive det i et rart menneskeligt sprog, sådan som bogen også er skrevet, men fordi jeg tror, at der er flere ting jeg godt kan lide, end ikke kan lide, (og der skal alligevel helst være næsten lige mange af hver, så man kan veksle imellem dem) bliver minuspunkterne muligvis lidt tilfældige, omvendt siger det nok stadig noget om min overordnede tilfredshedsfølelse efter at have læst bogen. Ahhhhh, so here it goes (jeg starter med plus, altid start med plus):

plus : at der ikke prøves at bygge et plot op eller dannes en rød tråd for at skabe sammenhæng mellem de forskellige tekster, men at de istedet står hver for sig og alligevel høre sammen på den måde man gerne vil have dem til at høre sammen på.

minus : at det er hardback, jeg fucking hader hardback og endnu mere hader jeg smudsomslag, som kan bruges til absolut ingenting.


plus : den er måske ikke noget litterært mesterværk (det prøver den heller ikke at være) og den fortæller mig nok heller ikke så forfærdelig meget nyt, men istedet har den en varme som en slags rar vulkan, man kan holde som kældedyr eller ligge i ske med.

minus : teksten 'Kærlighed på Søgaden' er ret kliché og slutter også med at blive konkluderet klichéagtigt, det giver sådan en kedelig form for dobbeltkliché, som bare udligner alting og gør det til ingenting, til et fladt landskabsmaleri.

plus : måden han formår at gøre private, lade og umiddelbart ligegyldige anekdoter til personlige, berigende originale, latterfremkaldende og nærmest poetiske fortællinger om lort, sex og kogte æg.

minus : de få gange, som i 'Øjeblikke', der ellers er et fint melankolsk sidespring, hvor patosregistret måske alligevel tager lidt for meget over, fx 'Kun hvis jeg kan elske og smile, tror jeg, at jeg kan formå at gribe de her øjeblikke, der forekommer mig så dyrebare.' (160) og så bliver det lidt lommefilosoferende på den lidt for lommefilosoferende måde, hvor sproget går i stå, så det ikke rigtig længere er personligt, men forbliver privat og derfor ikke særlig interessant for læseren.

plus : den fandenivoldskhed og galskab, der flyder ud af teksterne. Der er en irrationalitet både i sproget og stemmen, som er misundelsesværdig og urmenneskeagtigt på en vild måde, fx i teksten 'Galskab': 'Jeg får lyst til at være gal! Jeg får lyst til at stikke min diller ud af gylpen på mine underbukser, løbe ned af Nørrebrogade og råbe "Slip nu jeres indre bæster løs. Syng for fanden, dans, knep og fortæl jeres underbo, at I begærer hende. Kys jeres grønthandler. Blot jeres dillere og tissekoner og syng for helvede. Syng, knep, elsk, vær gal SVØM.' (39)

minus : skrifttypen, den brænder i mine øjne. Jeg ved ikke engang hvad den hedder, så træls er den.

plus : forsiden + artwork. Hvis jeg havde levet i 70'erne, ville det have sygt nostalgisk, nu er det bare fedt.

minus : det fungerer bedst når sproget og 'handlingen' bliver i sin hverdagsvals og ikke bevæger sig ud i et forceret metaforisk maskineri.



plus : det her citat fra 'Året rundt' fordi jeg forstår det så godt: 'går på facebook igen "har reddet på elefant i dag - elsker indien". lyst til svare "fuck dig din nar indien er lort" men orker ikke.' (166)

minus : hvorfor er den printet i Sverige?

plus : teksten WC. Jeg ved ikke om det er fordi jeg kan nikke så meget genkendende til det eller hvad det er der gør, at jeg elsker det her stykke så højt og vil tænke på det hver eneste gang jeg går på toilettet: 'Jeg er faktisk holdt op med at tisse, før jeg har fundet ud af, om det bliver en bombe, for på den måde reducerer jeg ulækkerhedsfaktoren på vandet, hvis det sprøjter op i røven på mig.' (129)


Læs den, man bliver glad og man tænker på ting, som man ikke havde tænkt på før og ting man havde tænkt på en del gange før
 og så bliver man lidt liderlig og får lyst til at skide på samme tid.

Den er udgivet af Muusmann's Forlag, udkom d. 16 marts 2012 og kan købes for 199,95 danske dollars.