I'm groovin' on a feeling: promenaden


I'm groovin' on a feeling: først og fremmest skal jeg lige acceptere at jeg i dag har et laid back trip, det ved jeg ikke om er godt eller skidt, men fanme om det ikke er atmosfærisk og sommerligt. Den anden feeling er hele polemikken omkring bloggens funktion jvf. promenaden live og diskussionerne omkring og på bloggen. Jeg har en god feeling omkring interessen for hvad bloggen kan og ikke kan, aspektet af at sætte debatten op i live-format, diskussionen om hvilke målsætninger der skal være på promenaden, de spørgsmålstegn der sættes ved skribenternes produktivitet, lb's frustration over den ikke-eksisterende udforskning af dansk litteratur, glaz serups ønske om så få forpligtigelser som muligt, scherz undren over blogindlæg som læserbreve, caspar erics kritik af det manglende kontemporære fokus, der burde kunne fungerer uproblematisk sammen med de mere litteraturhistoriske indlæg: det er fint og relevant, at de elementer bliver vendt og drejet, det er vigtigt at tage det op til diskussion før det  går i selvsving, men jeg har også en mindre god feeling omkring at bloggens (primært promenaden i denne sammenhæng) funktion samtidig kan diskuteres til uigenkendelighed (den er jo knap nok startet), hvor den i sidste ende mister dens funktion, dens ønske om at være ukontrolleret og 'uagendisk' falder til jorden (hvis det ellers er ønsket, det håber jeg det er), fordi den har for travlt med at reflektere over indhold og æstetik (og så gør jeg det jo ikke meget bedre ved at skrive endnu et indlæg om selv samme, men ok), istedet for at være en blog, istedet for bare at lade det rulle: hovederne, iagttagelserne, analyserne, overvejelserne, observationerne. Lidt ligesom skønlitteratur på p1 altid overanalyserer værker, kan man pga internettet som 'konstant' også hurtigt overfunktionalisere en blog.  Den kommer til at æde sin egen dynamik og bliver så obs på hvad den skal og kan, hvor den skal hen, hvem den skal henvende sig til, at hele grundessensen i bloggen (som helhed, ikke kun promenaden) vander ud: uforudsigeligheden, spontaniteten, flowet, variationen, den pludselig debat - og især pga den autoritet der ligger bag promenaden i form af anerkendte forfattere, litterater, etc., kan det hurtigt komme til at virke forceret og essayistisk på den tunge måde, fordi der tænkes for meget over kvalitet vs kvantitet og der tænkes for meget på promenaden som en seriøs online platform, der ikke må skuffe læsere med lavkulturel underholdning og generelt tænkes der måske bare for meget og måske er det derfor den beskrives som sløv, fordi det hele kommer til at virke så gennemtænkt, så overvejet og planlagt, så alvorligt. Der er så meget potentiale, så mange dygtige mennesker og bloggen kan alt, den er kun begrænset af: manglende produktivitet/variation/originalitet = manglende læsere = manglende motivation: så skriv nu for satan bare nogle groovy indlæg om alting.