det er skræmmende at se sin egen forvirring og forstå den


har lyst til at skrive ting rundt om billedet for neden, for at indramme noget, for at få ro i kroppen, situationen måske, kunne indrammes, fx ift. billedets kontekst: en visning af bergmans 'såsom i en spegel'. max von sydow, der sidder rationelt i en båd og taler om karins vrangforestillinger, med forfatteren, hans svigerfar, der prøvede at begå selvmord i schweiz ved at køre udover en skrænt, men fik motorstop. jeg får lyst til at indramme de ting og selve situationen, har svedture pga tømmermænd, føler at det både er tidligt og sent på dagen og det kunne være når som helst og at filmen kunne være når som helst. det er en meget smuk film, føler mig ekstatisk ved hvert eneste kameraskud og tænker over, hvordan sort/hvid film ofte kommer til at fremstå komiske, selvom temaet er tungt, måske pga en opstillethed, måske pga en iscenesat uvirkelighed ift 'kulisser' og setting, der møder en brutal og usagt virkelighed, den virkelighed der ligger bagved og som de falder ud af, konstant falder ud af, på nær max, han er den rationelle, ham med sprøjten, akademikeren, (ved ikke om det her var en jørgen leth teknik, det kan være indirekte påvirkning, han hænger tit ud her, måske har det indflydelse) eller måske ikke-eksistens af ting og talemåder ift i dag. kan ikke indramme billedet i tekst, tænker på den sidste scene, papa pratade med mig, siger minus til ingen, den stakkels far, tvunget til at leve i virkeligheden, tænker på hvordan den sætning indrammer historien, måske åbner op for en ny fortælling. tænker på hende ved siden af der faldt i søvn og snorkede og på den kakaomælk jeg drak meget hurtigt. har lyst til at tage billeder af alle scenerne og af harriet andersson, hun er sexet og sindssyg på samme tid. tænker på de danske udgivelser af fifty shades. har den her mærkelige fornemmelse i kroppen, det er pga det hele tænker jeg, også ting i går. ting der  skete, gode ting, måske, kan ikke huske det, sad bare på asfalten og drak g&t's på tilbud




ved ikke om der er en mening med galskaben