gutenberg-galaksen


tænker på noget vi snakkede om i dag på første skoledag, (føler mig ung og med ny skoletaske og rugbrødsmadder med leverpostej i madpakken og med gulerødder i en frostpose og nye venner: hej nye ven, du ser ny ud, men kender dig alligevel gennem fx mutual friends på facebook), noget jacob greve snakkede om, tænker på gutenberg-galaksen, at det er bare er en parantes, en 400 års parantes i en litteraturhistorisk sammenhæng. vi er på vej tilbage eller videre, kunne man sige, med en digital tidsalder, hvor blogs (juhuu), internettidsskrifter, e-bøger er fremtiden, væk med copyrights:  nu er vi alle sammen om det. kunne man sige, men det gør man ikke. man burde heller ikke sige 'man' så ofte. manmanmanmanman vi er på vej tilbage, ligesom i de gamle dage, homer og drengene, eller hvem var han, var han flere, var han ikke ham, men hende eller var det hun og ham og dem. der remixes, det er det vi gør. vi kopierer. lækkert. tænker at der burde være flere online udgivelsesplatforme, man kunne lave én. tror den skulle hedde 'really', så der ville stå copyrights: really. vil gerne følge et kandidatfag om 'den litterære institution', om forandringen af den litterære institution (ja), opbrud af monopoler, de mindre institutioners   påvirkning af det litterære netværk, oplevelsesøkonomiens konsekvenser for litteraturen, må jeg det, må jeg komme, må man det. tænker på om man om 100 år har glemt gutenberg-galaksen, om vi skriver ting med tankens kraft om 100 år. tænker på ruth ewans til cph art festival: om nedbrydelsen af instrumenter i en mose. vil nogen finde dem om 400 år, som man har fundet instrumenter i dag flere hundred år gamle. er fysiske instrumenter bare en parantes, jeg tror det ikke. 



Burial of Instruments - a Ruth Ewan project for Charlottenborg, CPH from joachim hamou on Vimeo.