transskribering af lils associationer ift tracks fra hele hendes itunes bibliotek på shuffle i bil fra mols til århus


 
youth lagoon - the hunt
er ankommet til houston efter 24 timers flyvetur på vej til et hostel med taxa. vi har ingen lærere med. alt er mørkt. youth lagoon virker beroligende. gør mørket mindre mørkt og usa mere overskuelig

justin t - until the end of time
ingen specifikke minder. eller jo. måske ift genren men ikke sangen. tænker på forældre der mødes med andre forældre. de spiser fondue. dypper kiksen ned i osten mens vi sidder i stuen og hører feel good musik. justin t. take that og det der. det er derfor r&b er så nice

the knife - pass this on
kunne ikke lide den her sang da jeg gik på efterskole

gold panda - quitters raga
er altid på vej et sted hen. ind mod byen. alle steder. vinter 2012. eller om sommeren, det er ligeså meget en sommersang. hører den for at få det godt

best coast - i want to
morten satte den på på skolen. og så var der alt det med stephanie og morten. og mig og morten. vil gerne slette det fra min hukommelse. sangen er naiv ligesom stephanie. føler mig skizofren, som om det var et anden mig der hørte den dengang

feist - honey honey
tænker på martin de turah. ikke i hans lejlighed. ikke på en frisk forårsdag i hans lejlighed. det er ikke det det minder mig om. alt det med ham og feist var også først efter

kanye west - coldest winter
hørte det her album med min eks-kæreste hele tiden. gik og sang det en dag hos hans forældre. 'goodbye my friend'. hans far troede det var til ham og råbte goodbye tilbage. vi grinte af det

kendrick feat mary j blige - im so high
tænker på dig fordi du godt kan lide den

yuck - get away
havde lige fået spotify og boede i volden. hørte kun tre albums i den tid og hørte dem altid alene. det var altid mørkt

the national - conversation 16
er lige kommet hjem fra afrika og bor i skanseparken. skiftede ikke sengetøj de tre måneder jeg boede der. sov i min udlejers beskidte sengetøj fordi jeg ikke havde lyst til at skifte det. var på skype med oskar og kunne ikke fortælle ham at jeg ingen følelser havde. jeg græd hver dag 

tame impala - the bold arrow of time
det at være foran andre. ingen ville til koncert med mig fordi de ikke kendte dem