lyden af kasettebåndsknitren og flammer i kaminen giver mig lyst til at omfavne nostalgien som om den var et pelsdyr




har tænkt på at skrive et digt der starter med


jeg hører 'the caretaker - an empty bliss beyond this world'


og vil gerne skrive videre på det og prøve at forklare hvilken stemning det skaber i et rum som det jeg sidder i ift andre rum som fx mit værelse og hvilken stemning det skaber i mit hoved sådan at mit hoved pludselig er et andet hoved en det plejer at være. så kunne jeg fx skrive efterfølgende


lyden af kasettebåndsknitren og flammer i kaminen giver mig lyst til at omfavne nostalgien
som om den var et pelsdyr


når så snakken går ved pelsdyret og det hele føles koldt og jeg bare sidder her med min pels, mit korte hår som jeg nogen gange fotryder jeg fik pga kulde men er glad for pga ting som folk har sagt til mig fx: 'jeg ser dig som et nyt menneske' eller 'du ser lidt rå ud' (og vil nok gerne se lidt rå ud) eller 'du ser friskere ud' (ved ikke om jeg gerne vil se friskere ud, men er glad for bemærkningen fordi jeg tænker den er positivt ment) når snakken så går ved pelsdyret og det hele føles lidt koldt, kommer jeg til at tænke på isbjørnetæpper


hvis nu det her rum var fyldt med isbjørnetæpper
så ville jeg ligge mig helt fladt 
og tage en bog ned fra hylden
og læse den
og tænke på alle de gange jeg har prøvet at læse til musik med vokal
og hvor rart det kan være at der ikke er vokal


og når jeg så også kan se sneen dale uden for vinduet og når vinduet ikke længere er et vindue men bare glas der forhindrer sneen i at falde på mig og kulden i at fryse mig og mennesker i at tale til mig får jeg lyst til at skrive noget om sneen




hvis isbjørnene var virkelige med kød og blod ville de gå udenfor i sneen
og jeg ville spørge om de gad blive ude og ryste sneen af inden de gik ind igen
og jeg ville tænke om det havde noget med klimaforandringer at gøre
at isbjørnene stiller sig tilfreds med nørrebro
og at sneen falder så hurtigt som den gør


og så vil jeg igen lytte til musikken bag mig og hører at det er 'libet's delay' og tænke at det er  virker varmt på en vinterdag og det virker måske dekadent (rettede det fra 'sørgelig efter at ksn kom ind i butikken og sagde at det lød dekadent hvilket er rigtigt på mange måder) på en fin og sårbar måde. og jeg ville tænke på om sange kan være sårbare og jeg ville skrive det her som en slags afslutning


kan høre at min iphone spiller 'libet's delay' og det bringer mig tilbage til der hvor jeg er
og sådan er december 
og sådan falder sneen
og sådan bliver en hvid bil hvidere og hvidere
og sådan ligger isbjørnene der ikke mere
og sådan må jeg nøjes med at afspille pejsevideo fra youtube