vil gerne skrive lidt flere digtagtige ting



så hver dag de næste syv dage kommer der et digt der er skrevet og tager udgangspunkt i hvad der sker eller tænkes i mit hoved i tidsrummet mellem 13.45 og 14.00. her er det første




er på cykelhjelmsindkøb og hører dark wave

og tænker hvad hvis jorden går under om en uge

kan cykelhjelmen redde mig

kigger over på den anden side af vesterbrogade

ser et tilbud

ser noget hvidt

ser en ældre dame

hun ligner jytte abildstrøm bare mindre

vil gerne snart se flyvende farmor eller hannibal og jerry

vil gerne se dem inden katastrofen

vil gerne flyve væk

og op i en varm krop jeg kan have sex med

og gemme mig i

for vinteren og verdens undergang

prøver en hjelm af mærket bell

den er medium size
siger jeg konfronterende til ekspedienten

vi kigger hinanden i øjnene før jeg går

som om han godt ved at mit hoved er for stort

til den her situation