der er omkommet flere indianere på det hvide lærred end i virkeligheden



det ligner en westernfilm når jeg kigger ned af gaden:
i tresserne afmytologiserede man denne genre og nu genmytoligisere jeg den
eller jeg fiktionaliserer den
eller det er allerede gjort

røg fra et gadekøkken der ligger sig som en tåge af ok dufte fra et gadekøkken
støv der blander sig med røgen og gør en gammel biograf endnu ældre
billede af ung clint eastwood der ser gammel ud pga støv

lars von trier beskriver synliggørelsen af modsætninger og kontraster som en røvmytoligisk kvalitet
det er heller ikke rigtig det jeg gør

sol der blander sig med røgen og med støvet og med de ok dufte fra et gadekøkken
sol der blander sig med sol og oplyser en forvasket forvasket plakat af con air
con air der ikke er en western
clint eastwood der ikke er med i con air
nicolas cage der aldrig har været med i en western
lars frosts roman 'smukke biler efter krigen' går under betegnelsen 'knaldroman' og ifølge wikipedia har westernfilmen rødder i 'de populære knaldromaner
det virker ikke som et sammentræf og så alligevel
mand der trommer på et bord til en rytme jeg ikke kan lide men alligevel vipper til med benene over kors
gebisset der falder ud når han taler
you visit palance / yu vist plaxzce / yg vogst polc / wwplz