hej søskende på den anden side af gaden



det er svært at definere størrelsen
her tænker jeg på internettet som et rum: et uregulerbart lufthul uden vægge 

den eneste grund til at jeg ved at i er søskende
det har jeg stalket mig frem til
jeg måtte tjekke din twitter og så din søsters facebook 
der er billeder hvor i ligner hinanden som søskende
det gør i også nu eller er det skyggerne på væggen jeg kan se
i det rum i sidder i med vægge
modersmærket over næsen mellem øjnene
er det genetisk bestemt

eller jeg undrer mig over tilfældigheden / på internettet virker ingenting tilfældigt

jeg spørger jer som i gerne vil spørges

i det format jeg skal udstationere min nysgerrighed

om i kan holde varmen der hvor i sidder

er der varmt i det rum i sidder i

har i tøj nok på

har vvs-manden gjort sit arbejde godt nok og svarer det til den husleje i betaler

bor i overhovedet sammen og hvis i gør: går det ok

kan du søster holde varmen i de tynde bukser

du er cirka 23 år gammel ligesom mig 

skal du mon være online resten af dit liv

kan du holde varmen søster

ja 

er du online

jeg kan se at du er online

du har læst min besked

det kan jeg godt skriver du eller vrisser du 

jeg ville ønske at du ikke var så sur

jeg ville ønske at du var typen der skrev ’velsagtens’

den største svaghed ved den rene jetmotor er den varme luft den udsender

det udleder et stort energitab

hvis jeg var en jetmotor ville jeg ikke udlede andet end varme

det fortæller jeg jer fordi i skal vide hvad jeg laver her på internettet

fordi jeg kan se at i fryser og det er synd 

det er synd at i sidder kolde midt i rummet og ligner hinanden

det er synd med al den energispild skriver jeg moraliserende
efterfulgt af smiley med solbriller

for ikke at gøre rummet for alvorligt