note fra et helt almindeligt hotelværelse med ægte dyner



jeg tegner en fabrik på min negl. røgen stiger op fra skorstenen i midten, ude i siderne står to midre bygninger. det kan være pakhuse. i et billede skal balancen ske fra højre mod venstre eller venstre mod højre og samles på midten. i filmen skal billedet kunne stå alene og dermed ikke ødelægges af bevægelser. billedets æstetik skal kunne holde til bevægelser, mennesker der går ud og ind i billedet uden at æstetikken ødelægges. en lille dreng går ind foran lil og hiver fat i mit ærme. han vil sælge mig lommetørklæder. en dirham, eller to, tre, jeg siger 'no'. han siger 'oui'. sådan fortsætter det indtil vi begge bliver trætte af legen. legen med æstetikken ændrer ærligheden i udtrykket. det er et dogme. jeg åbner de mintgrønne vinduer på hotelværelset og tager et billede af hotellet over for. jeg tager et billede af 'le pacha'. jeg tager et billede af parabolerne på toppen af taget. jeg tager et før og et under solnedgang. begge med kranen i baggrunden som samlingspunkt