et ok digt om at være til #2




jeg skriver i en note til en forelæsning at det transcendentale er en mulighedsbetingelse for erkendelse af virkeligheden
at det transcendente er uden for virkeligheden
jeg markerer alle teoretikere og forfattere med fed

levi-strauss kittang aarseth andersen mann
jeg skriver bakhtin med caps lock uden at vide hvorfor
BAKHTIN
jeg tænker igen på din krop som transcendental
jeg skriver en sms til dig at jeg kan føle virkeligheden gennem din krop
du sender en kaktus og en aubergine i smileyformat
jeg tænker på at vi er nøgne
vi sveder
vi føler os virkelige
vi føler os ikke-virkelige
vi føler os gennemsigtige
mens jeg sidder til forelæsningen skriver jeg at jeg ikke længere kan kende forskel på det transcendentale og det transcendente
du spørger om der er en forskel
jeg tager hjem og lytter til nick caves nye album

hannah montana does the african savannah
tænker det som et mix mellem boatmans call og murder ballads
føler en trang til at fortælle dig hvilke følelser det vækker i mig
jeg skriver til dig i chatten at jeg igen har tænkt først på din krop og så også min egen krop
i den samme ikke-virkelighed
jeg skriver at jeg har lyst til at myrde nogen og høre dem skrige og grine på samme tid
at det ikke har noget med dig at gøre
at det ikke skal ses som en direkte konsekvens af min fantasi
men mere som et resultat af en transcendental tilfredsstillelse
blandet med den stemning jeg er i pga den musik jeg hører
du skriver at jeg kan virke skør
at det ofte er svært at forklare hvorfor eller hvordan
jeg tager et billede af mig selv hvor jeg ser skør ud
mens jeg kigger ud af vinduet og op i himlen
jeg prøver at gøre mine øjne blanke og vilde
jeg vedhæfter billedet i en mms