et ok digt om at være til



jeg fortæller dig at min billedæstetik er forbedret efter at have mødt dig
du spørger om det er et kompliment
jeg siger at det er en smagssag og at fordi vi nu har samme smag betyder det ikke at det er den bedste
men at kan vi godt lade som om i aften
vi drikker køkkenrødvin og har taget køkkenet med i seng 

jeg spilder rødvin i sengen
vi snakker om menstruationscyklus
du siger at man tager flottere billeder på en iphone 3g end på en 4g når man zoomer
du er gået i bad nu og synger omkvædet af en destinys child sang
jeg ligger i sengen med min iphone 3g klar og venter på at du kommer ud fra badet
jeg tager et billede af dig nøgen med min iphone 3g
jeg har zoomet ind på dine bryster
det giver en blurry effekt
jeg tænker på dine bryster under bruseren
jeg siger at din krop er transcendental
at kvindens krop i skrøbelige øjeblikke kan opfattes som et objekt
du smiler og siger at jeg er led