popmusik er essentiel for artens overlevelse



jeg fløjter med på en politisirene som om det var en sang jeg havde på hjernen
den sidste sang jeg husker at have haft på hjernen er 'big big world' af emilia
jeg overvejer at finde sangen på youtube
jeg tænker at hvis jeg lytter til den kan det bruges som modgift
jeg spiser to chips der virker brændte og har mistet smagen af sourcream & onion
min lillesøster ringer men afbryder samtalen fordi hun skal snakke med skat
jeg betaler en tandlægeregning mens jeg tænker over hvad tandlægen sagde
'hvis du skal arve noget genetisk er det ikke det værste du kan arve'
jeg søger på emilia på google
under billeder finder jeg billeder af en dukkelignende pige og et billede af nicolaj coster-waldau
jeg finder ud af at emilia har lavet en svensk fortolkning af et søren poppe nummer
jeg forstår pludselig ikke hvad hun mener med at det er en 'stor stor verden'