om pastelfarven som mulighedsbetingelse for en god start på dagen



jeg står alene for anden morgen i træk og skærer æbler ud i små kvadrater
mens jeg kigger ud af vinduet på gårdens pastelfarvede husmure
og overvejer hvad det er ved pastelfarver der gør mig så glad
og overvejer graden af påtaget sentimentalitet i den jyske version af extreme home makeover
og overvejer hvordan du vil have det med at læse mine notesbøger fra 2011
du vil finde ud af at mine refleksioner over æstetik er i markant stigning
at pastelfarver normalt var noget jeg forbandt med kvinder i noa noa tøj
jeg har lyst til at ringe og fortælle dig at det er din fortjeneste
at bent og inge-lises reaktion på det lilla tapet var bedre end man kunne have forventet
at der er noget særligt over at to mennesker har levet med det samme tapet i over 20 år
jeg vil fortælle dig æblerne var bløde men at jeg brugte dem alligevel
at de næsten var pastelfarvede pga den faldne grønne farve
at det er pastelfarvernes tendens til at smelte sammen der gør dem behagelige at se på
jeg vil fortælle at jeg engang blev mobbet med at mit navn er en tøjbutik
men at jeg i retrospektiv ikke forstår hånen