selvom tang visner





vi har gået rundt i en sidegade noget tid

jeg stopper op


du har ikke set mig

du går ind i mig

vi siger begge to en lyd 

tilsammen lyder den som en falsk tone

sunget af en fugl

i en skov

jeg tager få ting op af lommen

jeg siger til dig at jeg har noget jeg vil vise dig

mens jeg holder hænderne knyttet så det ligner at knoerne springer

på min højre pegefinger har jeg en vabel der altid bløder

du siger at for at vise ting må man blotte sig fuldstændigt

man må kravle op i et træ og græde ned på bladene

jeg siger at jeg ikke tror på det spirituelle

du siger at jeg kan tolke det som jeg vil


at jeg bløder ned på føderne

at jeg efterlade mørkerøde fodspor på vejen

at alt det man gemmer på kan visne

negle

himlen

de krystaller der glimter på vandet

vi er på en strand nu

jeg dypper min højre pegefinger i saltvandet

jeg siger til dig at det var tang

det var en to krone

et par ødelagte høretelefoner

jeg spørger dig om vi skal ligge nøgne i sandet hele natten

du presser min hånd så hårdt at tangen smuldrer