associationer (2)



jeg hørte en udtalelse i et program om relationer: mennesker der nemt føler sig hjemme et fremmed sted, føler sig også mere hjemme i sig selv og jeg ved ikke om jeg er enig, handler det ikke også om rodløshed eller om afstand eller sådan har aldrig tænkt det; mig selv som et hjem og alligevel, flere gange har jeg taget mig selv i at bygge huler i mig selv og gemme mig væk fra alt uden for hjemmet, altså hjemmet som den størrelse inden i mig, og dermed også væk fra det egentlige hjem, altså det håndgribelige, de fire vægge, og hvad, så sidder jeg på en lyserød bænk og tænker over de her ting og jeg tænker 'what doesn't kill you makes you stronger' og skyerne trækker sig sammen og jeg tænker, at det er jeg måske heller ikke enig i, nogle gange er det fint at gemme sig, så kan man sidde og spise sure bolcher og vente på, at man har fået slikket sig ind til salmiakpulveret, som smelter fint på tungen og jeg spørger mig selv og billen på min jakke; hvorfor er bænken mon flækket, altså bænken der er lavet af sten, og hvorfor tror jeg, at folk tror, at jeg sælger stoffer til deres børn, mens de leger spark til dåsen og hvad blev der egentlig af barndommen, tænker jeg, og hvorfor er jeg først så optaget af dette emne nu; og så lige imens dette emne netop bliver berørt, altså barndommen, på to cykler, cyklet af to piger og den ene siger til den anden' du er sammen med en der prøver at leve din barndom ud inden den slutter'; og så unge som de er, hvis barndommen slutter der, så ved jeg snart ikke.