morgenstund har guld i mund





jeg tænder radioen som det første om morgenen

jeg lytter til en technosang uden egentlig at lytte

det her er en intens morgen tænker jeg

sådan tænker jeg tre ud af fire morgener

mit hoved der næsten altid er ved at eksplodere af at stå op til verden

det ved ligesom hvad der skal ske

altså hovedet

det er godt klar over alt det shit

jeg brugte engang ordet trummerum

det gør jeg ikke mere


så kan det mærkes i hænder og fødder

de er helt fugtige ud i spidserne

som om der er noget at være nervøs for

at ting eksploderer 

beskidte lagener

no goodbyes

den slags


og nu har lyset så endnu engang sneget sig uden om mit vindue

så skal jeg tidligere op for at se solen gå op bag tagryggen

så bliver det vinter før man aner noget

så skal jeg stå tidligere op for at leve

for at at få adskilt hånd fra hånd

og fod fra fod
og morgenstund

har guld i mund

og pik i hånd

alt det de siger i kirkerne

marcipan over det hele


jeg læser lige en bog inden jeg rigtig vågner

jeg lever lige videre inden for de her kvadratmeter