en vind rammer en plakat der rammer en mand der rammer en kvinde




vi går og sætter kraner op rundt om i byen

og hejser hinanden op og ned

som om vi på samme tid med at skabe en udsigt

bliver en udsigt

det er kranernes evne til at danne overblik

og skabe diagonaler i et luftrum

der gør det så fandens trygt at hænge der og dingle

man kan råbe uden nogen hører det

man kan råbe alt det man kan

det hele er tilfældighed

råber jeg på tværs af to bykvarterer

fra en kran til en anden

jeg kigger mig lidt rundt

jeg ser halvfjerdser arkitektur på en ny måde herfra

et kirketårn spidder en sky på den mest brutalt blide måde

en vind rammer en plakat der rammer en mand der rammer en kvinde

det er sådan kærlighed opstår

jeg bryder mig ikke om kærligheden dernede

et cirkulært kaos der står i modsætning til stilheden her fra kranen

du har sunget en godnatvise til dig selv

du er blevet lullet i søvn af bevægelser

af tanken om at falde ned de forkerte steder

hele natten føles det rigtigt

bare at hænge der