de korte morgener hvor vintersolen aldrig kommer frem



jeg kan ikke lade vær med at stå her og tænke
stille som en lygtepæl der gemmer sig for mørket
hvad er egentlig det vigtigste
at se i mørke
eller at omfavne alle mulige ting der flyver i luften
to vilde fugle
bygningens smuldrende tagsten
en plasticpose der lugter af gamle pantflasker 
og nu er indtaget af kryb
der bevæger sig som små kroppe i natten
statistikken siger at jeg spist x antal edderkopper mens jeg har sovet
at jeg har sovet en tredjedel af mit liv
hvis man ikke tæller de lange lange nætter
eller de korte morgener hvor vintersolen aldrig kommer frem
eller de dage hvor en vågen tilstand er noget man drømmer
man kan hurtigt blive i tvivl om 
hvad der er op og ned
hvad der er og er ikke
hvornår en sygdom indtræffer
de få sekunder før søvnens indtræffen
et kort fornemmelse af hele kroppen
en bevidsthed der sammenflettes
det kan også forstås sådan og sådan
og sådan her:
denne nat har jeg ligget helt stille
jeg har trukket vejret
hver gang en ny portion af luft
en ny portion af 
hvad kan det være
en duft af blomster der har stået for længe i det samme vand
helt visne
helt spørgende
brisen fra et vindue på klem
der er et problem med det vindue
det siger jeg til mig selv igen og igen
som om jeg godt kan lide det
den lille vintersmerte
de små huller i mit slot af dyner 
hvor brisen trænger ind i
som en lille men meget kølig ånd
det er koldt nu
og jeg fryser
jeg lukker øjnene
jeg sover
jeg er en del af et eventyr
i eventyret kan jeg ikke lade vær med at stå der
og ønkse at jeg havde en klovnefisk
til at underholde mig 
i de situationer hvor helbredet
er den sidste bekymring der findes
livet er jo bare en lille bitte fugl som man omfavner lidt