jeg venter ikke på at det næste sker



jeg smider et postkort med en kendt dansk forfatter i papirkurven
jeg har skrevet nogle noter på kortet som jeg ikke forstår
den kausale sammenhæng er ophørt
og postkortet er masseproduceret
så handlingen kan på mange måder legitimeres tænker jeg
jeg kigger ud af ruden og forestiller mig en person der står og nikker
uden for er vejene sorte i natten
det bedste jeg kan gøre
er at lytte til en sang
og så en til
og så kigge på lamperne
lampernes ledninger skaber triangulære formationer
forvirringen mellem det horisontale og vertikale er total
den ene lampe lyser på postkortet i papirkurven
den anden lyser mildt
få kvadratmeter af vejen lyser op i en farve af bål
det her kan godt forbindes
der åbnes en dør
der lukkes en
der trækkes ud i toilettet
der fanges en bananflue med en hånd
uvisheden om hvorvidt bananfluen er fanget er til stede
men det er der ingen der bekymrer sig om
jeg rister et pitabrød på brødristeren
jeg ser en blå blå cykel kører ind igennem porten
jeg ser et andet menneske smide ting til storskrald
den lyd af to fjernsyn der rammer
en vildt tung lyd 
en eksplosion af farverør
jeg venter ikke på at det næste sker


og at det næste sker