det er de posede bukser der gør mit udseende markant i dag 
jeg føler at jeg udtrykker noget jeg ikke kan stå inde for
eller at jeg kunne gemme alle mulige ting
mellem mine tynd ben
og det grå stof 
et menneske kigger på mig
og endnu et menneske kigger
ham der tænker jeg
er ikke en lille bitte gud
han er ikke engang flexlåner
det ord låner jeg fra en avisoverskrift
som jeg ser på vej hjem fra en s-tog station
det blæser helt vildt på den gåtur
mine bukser flagrer
et flag blæser næsten ikke
så stift er det
en gammel mand vælter omkuld
det er svært at vurdere om det er pga vejret eller alkoholen
at hans krop svajer som et tyndt tyndt træ
en gammel dame observerer manden fra et vindue
hun lader hovedet glide ind mellem to julekugler
mens hun kæler med en kat
det er der ikke noget at sige til
at man på en søndag trækker gardinerne fra
for at kigge lidt på verden