Der er tale om en form
som tilsidesætter alt.

Jeg vidste intet om den
nu ved jeg det meste.

Jeg sidder bag et bjerg
i en skov
langs søen
på et par træstammer
fyldt med splinter.

Her den anden dag gik jeg første gang forbi denne gigantiske skov af kæmpegranner
solen lyste ind mellem stammerne med en sådan magt
at det var svært at se det som andet end et filter
et ikke-rigtigt lys i en ikke-rigtig skov
et lille hus ud mod søen
en lille bro
et aflangt skur
væltet i retning af vandet.


Jeg har talt timerne
siden jeg morgenen efter vågnede op
og følte en lethed
som aldrig kom igen.

Nu er der mos på alle sider, alle kanter
der er mos de fleste steder
og hvis ikke det er der
så kommer det.