Jeg var ikke meget
før jeg lagde mig hen på den brede sten
og spejlede mig i solen og senere: solene
så lang tid varede det at blive.

Endnu senere skrev jeg en sms:

'hvis tolerance er betinget af et hierarki, hvad er så konsekvensen'

og slettede igen.

Skrev en ny:

'hvordan var det med dine planer i weekenden'

Det er hele tiden de her op og nedture
fuglene flyver over husenes tage
også i bølger.

Forleden ringede fx en mand
som troede at jeg var et slags bureau for digte
da jeg fortalte ham om et andet og bedre 'bureau'
beklagede han sig over at de ikke kunne kontaktes telefonisk
jeg følte mig unødvendigt stresset over at han spildte min tid
indtil han spurgte om han måtte læse et digt højt
det handlede om casanova
var rimelig ringe
men jeg smilte alligevel
selvom han ikke kunne se det.

Jeg slentrer lidt ned ad vejen
den brede sten er  mørk af dug
jeg går lidt ned i knæ
så op