Åbnede en dør i forgårs 
en grøn dør
anderledes håndtag og en stille knirken
en visnen, en rynken
ved at falde sammen.

Sådan var det
lortet
pilråddent
det grønne: mos.

Alt ved den dør var til at lægge sig ned og græde over
i det øjeblik jeg trådte over tærsklen
råbte jeg ud i rummet fyldt med mennesker:

'kære mennesker
har i noget i lommerne
så ud med det
tøm dem for fnuller
læg det fladt på jorden 
i en formation jeg orker at forholde mig til
kære mennesker
har i noget at klage over
så hold det for jer selv'

Samlede fnulleret op
i det øjeblik var jeg blevet indbrudstyv
gemen forhandler af menneskeheden
med lidt ekstra til at varme mig med

satte fnulleret fast de steder hvor min jakke havde huller
grinte
forlod bygningen
forlod alle bygninger

kommer helt sikkert igen.