jeg går ud på mine små ben, senere
efter tyngdekraften blev sat ud af spil
knogler sat i bevægelse af en muskulatur
næsten fri for bindevæv
næsten ingen ilt til at starte den lille mekanisme.

Jeg går væk fra små flader af asfalt og nøgne træer.

Jeg går væk fra aftener der falder sammen under himlen
som korte afsnit af en tv-serie
taget ud af historiens egentlige kontekst
nu bare isolerede skikkelser i et forløb
små fyldige buler på en krop.

Spiser samosa, fyldt med smadrede grøntsager
dypper dem i lidt grønlig dip, fra et lille bæger af dugget plastic.
Taber halvdelen ud over gårsdagens metroxpress:
nyheden om sandheden om det hele
fire stjerner til ny teknologi.

Ser to kvinder med symmetriske huller ved knæene i deres buks
deres stramme bukser fyldt med vaner
deres små knæ der stikker ud som misfarvede bær.

Skriver en note ned, inspireret af et tweet:
'jeg var digter før jeg døde
jeg var død længe før jeg vidste
hvad der var at vide'

Sætter mig og spiser en kyllingesandwich på et fortorv
Kaster små stykker kyllinger over skulderen for at kunne finde vej tilbage
midt i mellem al den fugl
ligger nu lidt salat
som en due går og gnasker i.
De levende og de døde side om side, åh.
Åh, åh.

Hvem siger at jeg vil glemme vejen.
Hvem siger at benene er små, som to skeletter
der knuses mod et trappetrin.