Den søvninge litteratur



Om at være vågen


Jeg spiser lidt brød, måske et æg (så kommer der i det mindste ikke en hane ud af det) og drikker dagens første krus vin. Ellers nytter det ikke noget at forsøge at sove. På denne tid er det menneskenes lyde, der forstyrrer mig. Alle menneskelige aktiviteter kan deles ind i tre kategorier: arbejde, leg og sex. Derudover findes der hvile, herunder hører enhver slags restituering af kroppen, altså også vask og ernæring, men hvile er som bekendt ikke en aktivitet.


Harald Voetmann, Vågen (Gyldendal 2010)



Om at falde i søvn


Jeg faldt i søvn i min seng
og vågnede under kølen

Om morgenen klokken fire
når tilværelsens renskrabede knogler
omgås hinanden koldt.

Jeg faldt i søvn blandt svalerne

og vågnede blandt ørnene.


Tomas Tranströmer, Vinterens formler (Samlede Tranströmer, Rosinante 2011)



Om natten


Det er helt i orden, det er ædrueligt, kluklo de. Dét her var bare en finte, det gælder først næste gang,
og vi med strandriller, funklende seler … Festdyret
i mig siger lad os opgive, koldere hoveder siger spring i,

spring som en frø, mens en navnkundig nat falder på,
som et suks betændte ydre.”



John Ashberry, Søvnens Landsby (Basilisk 2001)