Her forleden





Stod op. Nej, stod op igen. Først vågnede jeg, tænkte: hvornår er jeg mest vågen på dagen. Lige efter jeg har spist morgenmad, sikkert. På nær de dage, hvor jeg har lyst til at gå i seng igen. Så gør jeg det. Jeg tænker på at gøre det, men må ikke for mig selv. Dårlig rytme resten af dagen. Øjne der aldrig åbner, for så for alvor at åbne før søvnen. Ligger der, lysvågen. Læser lidt i Walden.

Gik henover et gulv, ned af en trappe. Spejlæg og persille. Det står klar til mig. Det må jeg opfatte som en luksus i mit liv. At have én der laver spejlæg klar, mens jeg sover. Vil begynde at tænke lidt mere over luksus, hvad det er, om det er målbart, om det altid må sættes i forhold til noget andet. Hvordan er noget godt, hvis ikke der et helvede og så videre.

Gik henover noget asfalt, følte næsten ikke at skoene rørte jorden, åbnede en dør jeg troede var låst. Tog en sjov hat på og skrev et tweet om to forskellige hatte jeg har haft på inden for 24 timer eller mindre. 

Gik hen og lagde mig i en sofa, duftede lidt, eller lugtede. En duft fra et andet ulokaliserbart sted, måske et andet møbel eller en madret. Læste i nogle magasiner og havde det middelmådigt med den oplevelse. Kiggede på hatten og så hen på hende, der havde lavet spejlæg og tænkte et øjeblik på Mexico. Fik den her skøre idé om man kunne spejle et æg på en meget varm vej, kunne fx være i syden eller i et mellemamerikansk land. Kunne være noget jeg engang har læst i et Anders And blad. Kunne være noget i en drøm, kun.

Skal købe ind til brownies. Overvejer at vente.

Spiser tagine uden tagine. Materialet, porcelænet (nen?). Selve maden: fyldt med eftersmag, lækkert.