Note, en eller anden dag






Det føles underligt at beskrive de situationer, der virker mest oplagte som fortællinger: i dag blev jeg slået af en cyklist i fuldfart, tilhøjresvingende. Mig: på vej over for grønt. FWAUAH! Råbte jeg, det var hvad jeg nåede at råbe, halvt tysk, halvt dansk, halvt spansk, halvt engelsk, halvt ingenting. Han slog ud med armen, mumlede noget. Jeg har endnu ikke fordøjet den følelse det skabte; at være den fremmede, der blev sat på plads, men samtidig; at være en del af folket, den man skubber til, hvis man føler behov for det, hvis man har brug for ekstra plads. Hvad vil det sige at være folket, det tænker jeg lidt over. Er det østrigske folk, et folk der slår? Tanker flyver rundt, bliver ikke enig med mig selv om noget, det gør jeg sjældent. Det føles nemmere at beskrive tankerne omkring situationen, end situationen i sig selv, og hvad var der også i den, når alt kommer til alt: en knytnæve i en brystkasse. Havde endda lige spist en dårlig pizza; ekstra ubehageligt.