Note, søndag





Vild jubel er det første jeg tænker på her til morgen. At være i vild jubel. Ikke at jeg er det. Jeg har det moderat, jeg er vågnet ved 9 tiden, et ok tidspunkt at vågne på en søndag. Læser avisen på iPad,  Politiken, så Information, søger på ’sunday morning’ på Spotify og finder et album med bl.a. Aretha Franklin og Nina Simone. Passer fint til stemningen, indtil der kommer sange med monotone beats. Virker malplaceret. Spiser et par knækbrød med ost, en banan, en skål yoghurt, føler mig nogenlunde hjemme. Under tæppet. Ved også, at det er en comfort zone. Jeg har ikke lyst til den vilde jubel, jeg er ikke et menneske, der er anlagt til vild jubel. Jeg har det bedst under tæppet. Ikke at jeg ikke kan lide at være uden for tæppet, ikke at jeg ikke kan lide at have noget at juble over. Men det bedste ved at være uden for tæppet, er at komme ind under det igen. Sådan er det bare. Det gør ikke noget hvor tæppet er, nu er det i Wien, fint. Wien, fint.